Kennelen
Kennel Kongeskoven har arbejdet med hunde både på træningspladserne og til udstillinger siden 1979 og har opdrættet schæferhunde siden 1988. I 1993 skiftede vi fra at opdrætte højavlshunde til at opdrætte sportshunde/ arbejdshunde. Vi er naturligvis medlem af dansk kennelklub og schæferhundeklubben for danmark.
Vores målsætning er at opdrætte sunde og arbejdsglade hunde, som har de kvaliteter, som er nødvendige uanset om hunden skal bruges til sport-/brugsarbejde, tjeneste eller være familiehund.
Vi fik i foråret 2008 mulighed for at købe en tysk tæve Enzi vom Erdbeerdlord, som vi mener indeholder netop de kvaliteter, vi ønsker, og som skal danne basis for vort opdræt.
Med hensyn til sundhed så havde vi et klart ultimativt krav: HD: A eller B og AA: 0 - flere mener, at det er ligegyldigt, om avlstæven har HD: C eller AA: 1- 4 , hvalpene kan alligevel sagtens være raske. Det er også helt korrekt, men der er tale om genetik - og den kan man ikke komme udenom.
Samtidig var det vigtigt for os, at avlstævens brugsegenskaber kan spores i stamtavlen, så dette i højere grad sandsynliggører, at hendes egenskaber føres videre i avlen.
Tilpasningsevne, nysgerrighed og psykisk og mental balance/overskud er også essentielle egenskaber. Vores hunde er del af familien, og går inde i huset sammen med os, når vi er hjemme. Enzi kom fra hundegård i Tyskland og ind i huset til os, og hun har med sande bevidst, at hun er en hund med en utrolig stor tilpasningseevne, naturlig nysgerrighed, og en sund ro, så længe der ikke er en bold i nærheden.
Enzi var hurtig til at lære husreglerne feks. at spisebordet ikke er noget, man går rundt på, at al mad på bordet eller i en hånd ikke ubetinget var til hende etc. Så dette bekræftede os endnu engang i, at den mentale arv hun har med sig er sund og er værd at videreføre.
Så nu er det så op til os at leve op vores målsætning! og til Jer, som vælger en hvalp fra os, hvad enten du ønsker en konkurrencehund, tjenestehund eller en familiehund.
Tak fordi du nåede helt herned !
Kurt og Pia |